Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Monsterfabrikken
Mød den skræmmende venlige Lappe-Lars i MONSTERFABRIKKEN, som er baseret på den populære bogserie af Guy Bass. En topunderholdende, hylende morsomt og spændende film om familie, (med-)menneskelighed, og vigtigheden af at omfavne alle vores forskellige monstrøsiteter!
I det dunkle slot Groteskenbrog hersker en skør professor i sit kaotiske laboratorium, hvor han bringer det ene monstrøse væsen til live efter det andet - blot for hurtigt at glemme dem igen. Et af dem er Lappe-Lars. Han har gjort det til sit ansvar at holde sin familie bestående af bange monstre beskyttet i sikkerhed - og skjult - inden for slottets fire vægge. Han frygter, at blot det mindste tegn på monstrøsitet vil få landsbyens beboere til at brænde slottet ned til grunden.
Planen holder stik, indtil et omrejsende cirkus kommer til byen. Deres snedige cirkusmester har desperat brug for en ny attraktion, og i Lappe-Lars ser han straks sin nye stjerne. Vil Lappe-Lars acceptere cirkussets tilbud om berømmelse og rigdom og efterlade sin hjælpeløse familie alene mod landsbyens ophidsede beboere?
