Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Lørdag 22. marts
DOX Danmark: Human Race
Før filmen vil instruktør Simon Lec være til stede i salen og holde et kort oplæg.
Events
DOX Danmark: Human Race

DOX Danmark: Human Race

Med professor Eske Willerslev i spidsen begiver et hold af internationale videnskabsfolk sig ud på en monumental mission. De har fem år til at kortlægge arvemassen fra fem tusind mennesker, der har ligget begravet under jorden i tusindvis af år. Mens DNA-biblioteket vokser, opdager Willerslev og hans hold helt ny viden om, hvem vi er. Har psykiske sygdomme som depression, ADHD og autisme altid været indgroet i menneskets DNA?

Og er det muligt, at psykiske sygdomme i virkeligheden er intimt forbundet med det at være menneske? Instruktør Simon Lec og hans filmhold har fulgt Willerslev over fem år og har dokumenteret hans personlige og professionelle liv. Resultatet er en intim skildring af en stærk, konkurrencepræget videnskabsmand og hans mål om at sætte sit præg på menneskehedens historie og fremtid.

Men det er samtidig en hjertevarm historie om en mand, der altid har følt sig anderledes og kæmpet for at passe ind - en kamp, som hans videnskabelige projekt omsider tvinger ham til at konfrontere.